Juelsminde – sommerhuse, havn, strand og spændende by indenfor gåafstand
Lige ud til havet
Byen Juelsminde har den helt ideelle beliggenhed på den jyske østkyst mellem Horsens og Vejle Fjorde.
Havnemiljø
At sidde på havnen i Juelsminde en sommerdag og iagttage livets gang er en helt særlig oplevelse. Overalt på havnen vajrer hver dag Dannebrog, så man føler sig meget velkommen.
Lystsejlerne nyder livet i deres både – nogen er lige kommet ind i havnen og er ved at lægge til, og andre er ved at bryde op efter besøg i byen. Nogen har travlt med at ordne båd – ja, der er virkelig meget at kigge på.
Juelsminde-is
På kajen ved iskiosken er der kø som altid. Her kan nemlig købes de dejligste isvafler, så der er travlhed inde i den lille butik.
Fiskerestaurant og fiskedelikatesser
Udfor den store fiskerestaurant på kajen er der frokostbuffet med alt godt fra havet. Her dufter af grillet fisk, og der er trængsel for at få et bord.
Fiskerestauranten er samtidig en meget velassorteret fiskeforretning. Når man kigger ind, kan man denne dag se den kæmpestore tunfisk, der er udstillet i butikken.
Stranden
Solen skinner og man kan høre de badene på Storstranden lige ved siden af havnen – direkte ud til Kattegat. Børnene boltrer sig i vandet og hygger sig med at lege i sandet. Det er en helt perfekt strand – også til de helt små, og så har stranden Blå Flag status. Til venstre for havnen i bugten Sandbjerg Vig er der også en dejlig sandtrand, som er særdeles børnevenlig.
Sommerhus lige ud til vandet og tæt på byen
Tæt på havnen til begge sider ligger sommerhuse – nogen helt ud til vandet. Sommerhusområdet ligger så tæt på byen, at man kan spadsere til bageren om morgenen efter morgenbrød eller gå på opdagelse i de mange spændende butikker.
Musik på kajen
Denne sommersøndag er der jazz i restauranten, der ligger for enden af havnebassinet. At sidde her og nyde en kop kaffe og nyde livet på havnen er helt fantastisk.

Det' for børn
På krabbebroen ved siden af restauranten ligger børn (og voksne) på maven for at fange krabber – måske til brug på Krabbevæddeløbsbanen. På den store legeplads – også ved siden af restauranten – har børn travlt med de små gravekøer i den kæmpestore sandkasse. I sommerens løb er der Træfpunkts-aktiviteter for børn.
Turistbureaet
Lige et stenkast fra havnen ligger Turistbureauet, hvor Turistinformation og forslag til ture kan fås, men det kan også anbefales at kigge ind på hjemmesiden www.visitjuelsminde.dk for at se aktuelle begivenheder og de største highlights i Juelsminde i årets løb.
Book et sommerhus i Juelsminde
Find og book et sommerhus i Juelsminde til din ferie direkte her fra siden, hvor du kan vælge mellem de mange dejlige og attraktive sommerhuse i Juelsminde. Der er sommerhuse i alle prisklasser i Juelsminde. Kontakt os gerne, hvis I har spørgsmål enten på mail info@feriepartner-odder-juelsminde.dk eller på tlf. 8780 2600. Vi hjælper gerne med at finde det helt rigtige sommerhus til jer til jeres ferie i Juelsminde.
Kyststien
Lige ved havnen starter Kyststien, der er en vandresti mellem Juelsminde og Snaptun. Læs mere om kyst-stien.