Tag til Tunø - den bilfrie ø i Kattegat
Kun en lille times sejlads fra Hou gemmer sig denne perle af en ø midt i Kattegat. Øen er en lilleput ø, med kun 7 km kystlinie, men meget idyllisk og naturskøn. På trods af sin
størrelse rummer øen en spændende kulturhistorie, natur og smagsoplevelser.
Grøntsager fra øen hitter på fastlandet og en vandretur øen rundt er en yndet tur for både unge og gamle. Kystlinien veksler mellem blandet sandstrand og mere stenet strand. Lystbådehavnen på Tunø har Blå Flag, ligesom øen byder på gode indkøbs- og spisemuligheder samt cykeludlejning.
Vi anbefaler et besøg i fyrtårnet eller en tur på Tunø Festivalen med jazz- og folkemusik. Læs mere om øen på www.tuno-avis.dk.
Få mere inspiration til Tunø-turen.
Tag til Tunø på guidet tur - masser af ture at vælge imellem sommeren gennem. Se mere om guidede ture til Tunø.
