Kysing Strand/Norsminde

|
Udskriv
Kysing Strand/Norsminde


Kysing Strand/Norsminde

Kystlinien veksler mellem blandet sandstrand og mere stenet strand. Den varierede kystlinie danner grundlag for særdeles gode fiskepladser. Selve fjorden er fredet og dermed lukket for lystfiskeri, men ved dæmningen er det muligt at fiske i ferskvand.

Fjorden er kendt for et meget rigt fugleliv. Ved en af de bakkede skråninger ned til fjorden kan man se vinmarker, og hos Fjordgårdens Vineri kan man smage på de lokale dråber.

Ved Norsminde Havn finder man et idyllisk havnemiljø samt Norsminde Kro, som har historiske rødder tilbage til 1693. Norsmindes historie går helt tilbage til 6660 f.kr. og man har også fundet spor af vikinger i området. I kælderen under Kroen kan man om sommeren se lokal kunst og kunsthåndværk på Galleri under Kroen.

På havnen er der salg af af friske fisk fra Fiskehuset, der også har udeservering på kajen kajen. Ved Pouli Nielsens Vej er der en børnevenlig badestrand med badebro. Der er også lystbådehavn i Norsminde. Kysing Strand ligger 15 min kørsel fra Århus, 15 fra Odder.

Søg et hus ved Odderkysten og Juelsminde