Hou Strand
Børnevenlig sandstrand med Blå Flag og lystbådehavn, som også har det Blå Flag.
Tæt på Hou har man fundet nordens ældste brændevinssæt – Bjørnkærsættet, som kan dateres tilbage til starten af 1300-tallet. Tæt ved feriehusområdet ligger den charmerende Hou Havn, hvor der om sommeren altid summer af liv. Her finder man „Cafeén“, som i sommerhalvåret har servering på kajen, musik og atmosfære. I Søndergade finder du også Susannes Café, der serverer pizza alle ugens dage, men dækker op til weekenden med traditionel dansk mad.
Specielle aktiviteter
Beachvolley, lystfiskeri, bådudlejning, kajak, legeplads, færgeafgang til Tunø og Samsø. Tæt på Hou finder man også cykelruten: Kirke- og historieturen. Gode indkøbsmuligheder.
Hou ligger 25 min kørsel fra Århus, 10 fra Odder og 30 fra Horsens.